Navn: Masdevallia ignea Rchb.f.
Synonymer: Masdevallia boddaertii Linden ex André; Masdevallia ignea var. marshalliana Rchb.f.; Masdevallia ignea var. massangeana B.S.Williams.
Etymologi: ignea stammer fra det latinske ord for "ildfuld" eller "brændende" og henviser direkte til blomsternes intenst lysende, som regel skarlagenrøde til ildrøde farve.

Først beskrevet: 1871 af Heinrich Gustav Reichenbach i "The Gardeners' Chronicle".
Oprindelse / udbredelse:
Colombia (østdemisk i regionen omkring Østkordillerne).
Placering / habitat:
Terrestrisk, litofytisk eller som lav epifyt i kølige, ekstremt fugtige tåge- og højlændingsskove (paramo-randzoner) i højder fra ca. 2800 til 3200 m. Den vokser ofte på mosbeklædte klipper eller stejle skråninger i halvskygge.
Beskrivelse & bemærkninger:
Masdevallia ignea er en kompakt, tuedannende art uden pseudobulber, der udvikler kraftige, læderagtige og oprette blade. De enkeltstående blomster bæres på slanke stilke, der ofte overstiger bladene. Blomsten er spektakulært farvet: Det øverste sepal er smalt og bøjet nedad over blomstens åbning, mens de to side-sepale er brede, iøjnefaldende flade og har en intens skarlagenrød til lysende orange nuance.

I dyrkning kræver denne højlændingsart absolut kølige til kolde forhold med et mærkbart natteligt temperaturfald (ideelt er 10–13 °C om natten og maksimalt 20–22 °C om dagen). Den tåler ikke sommerens stillestående varme. En halvskygget placering, konstant høj luftfugtighed (over 70 %) og fremragende luftcirkulation er obligatorisk. Da der ikke findes lagringsorganer, må det fine, luftige substrat (f.eks. fin fyrrebark eller Sphagnum-mos) aldrig tørre helt ud, men må heller ikke blive vandmættet. Brug af saltfattigt, kalkfrit vand (regn- eller osmosevand) er essentielt for de følsomme roders overlevelse.