Navn: Lycaste lata Rolfe

Synonymer: Ida lata (Rolfe) A.Ryan & Oakeley; Sudamerlycaste lata (Rolfe) Archila; Lycaste fowliei Oakeley

Etymologi: Slægtens navn Lycaste henviser til Lykaste, en skikkelse fra græsk mytologi. Det latinske artskenning lata betyder "bred" og henviser til den brede udformning af en karakteristisk plantedel eller blomsterstruktur.

Førstebeskrivelse: Robert Allen Rolfe publicerede Lycaste lata i 1910 i "Bulletin of Miscellaneous Information, Kew". I den aktuelle Kew-taksonomi føres arten som Ida lata.

Oprindelse/udbredelse: Sydlige Ecuador til Peru.

Placering/levested: Pseudobulke-epifyt i fugtige tropiske skove i Andesregionen. Arten foretrækker høj luftfugtighed, filtreret lys og god luftcirkulation. Til dyrkning anbefaler vi køligt tempererede til tempererede forhold på omkring 15–23 °C om dagen og 9–15 °C om natten. Længerevarende varme og fuldstændig udtørring bør undgås.

Beskrivelse og bemærkninger: Lycaste lata danner kraftige pseudobulker med store, foldede blade. Blomsterne opstår ved pseudobulkernes base og har den fyldige form, der er typisk for de sydamerikanske slægtninge til den tidligere Lycaste-sektion Fimbriatae. Vand regelmæssigt med så blødt vand som muligt under aktiv vækst, og hold substratet jævnt let fugtigt. Også efter pseudobulkernes modning bør planten ikke udtørres fuldstændigt i længere tid. En luftfugtighed på omkring 70–90 % med god luftcirkulation er gunstig. Vi anbefaler et løst, luftigt og let fugtighedsbevarende substrat af fin til mellemfin bark med lidt sphagnum.