Navn: Eria stellata Lindl.

Etymologi: Slægtens navn Eria stammer fra det græske ord for "uld" og henviser til behårede plantedele hos visse arter; stellata betyder "stjerneformet" og beskriver de åbne blomster.

Oprindelse/udbredelse: Store dele af det tropiske Syd- og Sydøstasien helt til det vestlige Stillehavsområde.

Placering/levested: Epifytisk, lejlighedsvis litofytisk orkidé fra fugtige skove. Kultiveres i lyst til halvskygge og med god luftcirkulation. Et medium, veldrænet vækstmedium bør holdes jævnt fugtigt under væksten. Intermediære til varme temperaturer på cirka 17–28 °C er velegnede.

Beskrivelse og bemærkninger: Eria stellata danner kraftige pseudobulber med ét til to læderagtige blade. De oprette til bueformede blomsterstande bærer talrige cremefarvede til gullige, stjerneformede blomster, som kan være duftende. Vand lidt mindre om vinteren, men en udtalt tørkeperiode er ikke nødvendig.