Navn: Dendrochilum cobbianum Rchb.f.
Synonymer: Platyclinis cobbiana (Rchb.f.) Hemsl.; Acoridium cobbianum(Rchb.f.) Rolfe
Etymologi: cobbianum = opkaldt efter Walter Cobb, en britisk orkidéentusiast og samler i det 19. århundrede.

Først beskrevet: 1880 af den tyske botaniker Heinrich Gustav Reichenbach (Rchb.f.) i Gardeners' Chronicle.
Oprindelse / udbredelse: Filippinerne (endemisk på øerne Luzon og Mindanao).
Placering / habitat: Epifytisk eller litofytisk voksende i montane tåge- og mosskove i højder fra ca. 1.200 til 2.400 meter. Den bebor skyggefulde til halvskyggefulde pladser på mosbeklædte træstammer eller klipper ved hele året høj luftfugtighed og kølige til tempererede forhold.
Beskrivelse & bemærkninger: Dendrochilum cobbianum er en mellemstor, meget frodig orkidé, der med tiden danner tætte, imponerende tuer. Den har kegleformede til ægformede, skinnende grønne til gulgrønne pseudobulber, som hver bærer et enkelt, opret, lansettformet og læderagtigt blad. Den lange, slanke og elegant buede blomsterstand udvikler sig fra spidsen af den nye skud. Den bærer op til 50 små, stjerneformede blomster arrangeret i to rækker, som er hvide til cremefarvede og har en kontrastfarvet, lysende gul til orangefarvet læbe. Blomsterne udsender om dagen en intens, behageligt sødlig duft (ofte sammenlignet med hø eller honning).

I dyrkning kræver denne højlandsart hele året tempererede til kølige forhold med et tydeligt natteligt temperaturfald. Substratet (f.eks. fin til medium bark blandet med lidt mos) skal holdes konstant fugtigt under den aktive vækstperiode om sommeren og må aldrig tørre helt ud. En høj luftfugtighed på over 70 % samt en konstant, blid luftcirkulation er essentielle for at sikre sund vækst og forebygge svampesygdomme på bladene.