Navn: Vanda coerulea Griff. ex Lindl.
Synonym: Vanda coerulea var. henschellii Stein
Etymologi: coerulea = blå / himmelblå (latin) — henviser til blomsternes karakteristiske, sjældne blåviolette farve.

Først beskrevet: 1847 af John Lindley i Edward's Botanical Register (33: t. 30) efter forarbejder af William Griffith gyldigt beskrevet.
Oprindelse / udbredelse: Nordøstlige Indien (Assam, Meghalaya), Myanmar, Thailand, Laos og Sydkina (Yunnan).
Placering / habitat: Epifytisk i åbne, lyse bjergskove og egeskove i højder fra ca. 800 til 1.700 meter. Sammenlignet med mange andre Vanda-arter er den tilpasset betydeligt køligere forhold med store dag-nat-temperaturudsving og meget lys.
Beskrivelse & bemærkninger: Vanda coerulea (kendt som blå Vanda) er en af slægtens mest spektakulære arter. Den vokser monopodialt med to-rækkeligt arrangerede, læderagtige, remformede blade, hvis spidser er indskårne. Den oprette blomsterstand, der kan blive op til 50 cm lang, bærer 5 til 15 store blomster med ca. 7 til 10 cm i diameter. Blomsterne er lyseblå til intensivt violetblå og har en udtalt, mørkere nettegning (tessellering).

I dyrkning kræver denne art sammenlignet med lavlands-Vanda køligere intermediære til varme intermediære temperaturer og en tydelig natlig afkøling, hvilket er afgørende for blomsterdannelsen. Den kræver meget lys (tåler direkte morgensol) og passes bedst med bare rødder i hængende kurve eller ophængt. De tykke luftrødder skal vandes grundigt dagligt, men kræver hurtig udtørring og meget god luftcirkulation. Om vinteren kræver den en lys, køligere placering med en smule reduceret vanding.