Navn: Stanhopea ruckeri Lindl.

Synonymer: Stanhopea inodora Lodd. ex Lindl.; Stanhopea ruckeri var. speciosa Lem.

Etymologi: Slægtenavnet Stanhopea er til ære for Philip Henry Stanhope, 4. jarl af Stanhope, en støtte til botanikken. Epitheton ruckeri er til ære for den engelske orkidéentusiast og plantekender Rucker.

Først beskrevet: Arten blev beskrevet i 1843 af John Lindley.

Oprindelse / habitat: Mexico til Nicaragua, i fugtige bjergskove. Den vokser epifytisk og forekommer i lave til mellemhøje liggende områder; fra Chiapas er der dokumenteret forekomster ved cirka 900 m.

Beskrivelse & bemærkninger: Mellemstor Stanhopea med rillede, ægformede pseudobulber og et enkelt, aflangt, elliptisk, foldet blad. De hængende blomsterstande vokser ud fra basen af ældre pseudobulber og bærer flere kraftigt duftende blomster; blomsterne når cirka 8 cm. Hos os dyrker vi den lyst til halvskygge, med høj luftfugtighed og god luftcirkulation. Under væksten holder vi den jævnt fugtig og lader substratet kun tørre let ud mellem vandingsomgangene. Vi holder den varm, cirka ved 18–28 °C.