Navn: Bulbophyllum barbigerum Lindl.
Synonymer: Phyllorkis barbigera (Lindl.) Kuntze
Etymologi: barbigerum = skægvoksende — henviser til blomstens markante, tæt behårede læbe.
Først beskrevet: 1837 af John Lindley i Edwards's Botanical Register.
Oprindelse / udbredelse: Vest- til Centralafrika (bl.a. Elfenbenskysten, Sierra Leone, Nigeria, Cameroun, Gabon, Congo).
Vækststed / habitat: Epifytisk i primære regnskove samt i løvfældende skove, ofte på mosbeklædte træstammer eller i trækronerne. Den forekommer i højder fra ca. 500 til 2.300 m.
Beskrivelse & bemærkninger: Bulbophyllum barbigerum er en fascinerende miniatureorkidé med krybende vækst og karakteristiske, flade, runde (lentikulære) pseudobulber. Hver pseudobulbe bærer et enkelt, læderagtigt blad. Planten er berømt for sine "dansende" blomster: Læben er dækket af lange, fine, rødbrune hår og hænger så bevægeligt fast ved søjlens fod, at den allerede ved det mindste luftstød svajer og vipper. Denne mekanisme tjener til at tiltrække fluer til bestøvning. Blomsterne udsender en let bitter, muskatlignende duft.

I kulturen kræver arten varme til tempererede forhold, en meget høj luftfugtighed (75–85 %) og god vandforsyning året rundt. På grund af den krybende vækst og de fine rødder anbefales montering på bark eller dyrkning i flade skåle med en Sphagnum-blanding. En let reduktion af vanding om vinteren er fordelagtig, men substratet må aldrig udtørre helt.