Navn: Zootrophion ximenae (Luer & Hirtz) Pfahl 
Synonymer: Epibator ximenae Luer & Hirtz
Etymologi: ximenae = opkaldt til ære for Ximena Hirtz, den ecuadorianske medsamler og hustru til den kendte botaniker og orkidéopdager Alexander Hirtz.
Førstebeskrivelse: Oprindeligt beskrevet i 2004 af Carlyle A. Luer og Alexander Hirtz som Epibator ximenae; i 2014 overført til slægten Zootrophion af Jay Charles Pfahl i Internet Orchid Species Photo Encyclopedia Nomenclatural Notes.
Oprindelse / udbredelse: Ecuador (Carchi-provinsen).
Placering / habitat: Epifytisk voksende i kølige til tempererede tågeskove i Andesbjergene i højder på ca. 900 til 1.500 meter. Den trives på skyggefulde lokationer med konstant høj luftfugtighed og kontinuerlig luftbevægelse.
Beskrivelse & bemærkninger: Zootrophion ximenae er en lille til mellemstor miniatureorkidé med opretstående skud (ramicauls), som hver især bærer et enkelt, opretstående, elliptisk blad. Blomsterne fremkommer primært om sommeren og udviser slægtens karakteristiske "vinduesblomst": De kødfyldte bægerblade er sammenvoksede ved deres spidser og efterlader kun smalle, laterale åbninger, som bestøvende insekter kan trænge igennem for at komme ind i blomsten.

I dyrkning kræver denne sjældne art skyggefulde til halvskyggefulde forhold i tempererede omgivelser (ca. 14–28 °C). Da den ikke har pseudobulber, må rodsystemet aldrig udtørre helt. Et fint, luftigt substrat som fint mos (Sphagnum) eller fin bark i små potter er ideelt. En konstant høj luftfugtighed på over 75 % kombineret med en blid, jævn luftcirkulation beskytter planten mod svampesygdomme og sikrer sund vækst.