Navn: Stenorrhynchos speciosum (Jacq.) Rich.
Synonymer: Neottia speciosa Jacq.; Spiranthes speciosa (Jacq.) A.Rich.; Mesadenella speciosa (Jacq.) Pabst & Garay.
Etymologi: Stenorrhynchos stammer fra de græske ord stenos (smal) og rhynchos (næb), hvilket henviser til søjlens form. speciosum betyder "praktfuld" eller "anseelig".
Førstebeskrivelse: Oprindeligt beskrevet i 1789 af Nikolaus Joseph von Jacquin som Neottia speciosa; i 1817 overført til slægten Stenorrhynchos af Louis Claude Richard.
Oprindelse / udbredelse:
Udbredt i Mellem- og Sydamerika samt i Caribien (bl. a. Mexico, Ecuador, Costa Rica, Colombia, Venezuela, Peru og Brasilien).
Placering / habitat:
Primært terrestrisk eller lithofytisk (på klipper) voksende. Den findes i fugtige tropiske skove samt i sæsonbetinget tørre bjerge i højder fra havets overflade til ca. 3000 m. Den foretrækker skyggefulde pladser på skovbunden i humusrigt substrat.
Beskrivelse & bemærkninger:
Stenorrhynchos speciosum er en iøjnefaldende, robust orkidé, der især skiller sig ud ved sin attraktive roset af brede, lansettformede blade, som ofte er sølvplettede. Den oprette blomsterstand er besat med lysende røde til skarlagenrøde højblade, der beskytter de rørformede, behårede blomster. Blomsterne selv er som regel røde eller lyserøde med en hvid læbe.

I dyrkning kræver arten en halvskygget placering uden direkte middagssol. Da den ikke har markante pseudobulber, bør substratet (en løs blanding af bark, løv og perlit) holdes jævnt fugtigt, hvorved stående vand absolut skal undgås. Høj luftfugtighed og tempererede til varme forhold fremmer en kraftig vækst. Efter blomstring trækker planten sig ofte en smule sammen, hvorfor vandingen i denne fase bør reduceres.