Navn: Stelis grandibracteata C.Schweinf.

Etymologi: Slægtenavnet Stelis stammer fra græsk; grandibracteata betyder ”med store brakteer” og henviser til de iøjnefaldende bladstilke.

Først beskrevet: 1942 af Charles Schweinfurth.

Oprindelse/udbredelse: Arten er kendt fra Ecuador og Peru.

Placering/levested: Vi dyrker Stelis grandibracteata køligt til køligt-intermediært ved cirka 11–21 °C, med høj luftfugtighed, skygge til lyst, filtreret lys og god luftcirkulation. Det fine, luftige vækstmedium holder vi jævnt let fugtigt.

Beskrivelse og bemærkninger: Arten danner kompakte skud og oprette, tætte blomsterstande. Særligt karakteristiske er de iøjnefaldende brakteer i forhold til de små blomster. Den egner sig godt til kølige montre og tempererede drivhuse.