Navn: Stanhopea oculata (Lodd.) Lindl.
Synonymer (udvalg af historiske betegnelser):
Ceratochilus oculatus Lodd.; Anguloa oculata Lodd.;
Stanhopea aurantia; S. aurea; S. bucephalus; S. cymbiformis;
S. guttata; S. lindleyana; S. lindleyi; S. minor;
S. purpusii; Stanhopea ornatissima;
samt talrige varieteter af Stanhopea oculata.
Etymologi:
oculata = „med øjne forsynet“ — henviser til de markante, øjenlignende tegninger på bægerbladene og kronbladene.

Førstebeskrivelse:
Oprindeligt beskrevet af Conrad Loddiges; 1832 overført til slægten Stanhopea af John Lindley.
Oprindelse / udbredelse:
Sydmexiko til Mellemamerika (Guatemala, Belize, Honduras, Nicaragua).
Placering / habitat:
Epifytisk i fugtige til meget fugtige tropiske skove, ofte i mellemstore højder mellem cirka 600 og 1.600 m. Planterne vokser oftest i grenforgreninger med opsamlet organisk materiale. Karakteristisk er høj luftfugtighed, udtalt luftbevægelse og lyst, men filtreret lys.
Beskrivelse & bemærkninger:
Stanhopea oculata er en kraftig, sympodialt voksende art med store, foldede blade og tydeligt markerede pseudobulber. De spektakulære blomster fremkommer på nedadgående blomsterstande, der vokser ud gennem substratet. De cremehvide til gulligt farvede blomster har karakteristiske mørkere „øjen“-tegninger og afgiver en intens, sødmefuld og krydret duft.

På grund af de hængende blomsterstande egner arten sig udelukkende til kurve eller meget åbne kar. Under vækstfasen har den brug for rigeligt vand og næring; efter at pseudobulberne er modnet, bør vandingen reduceres en smule uden at lade planten tørre helt ud.