Navn: Rhyncholaelia glauca (Lindl.) Schltr.
Synonymer: Brassavola glauca Lindl.; Bletia glauca (Lindl.) Rchb.f.; Laelia glauca (Lindl.) Benth.
Etymologi: Rhyncholaelia er sammensat af de græske ord rhynchos (næb) og slægten Laelia, hvilket henviser til de næbformede frugter. Artsnavnet glauca (lat. glaucus = blågrøn/grågrøn) henviser til bladene karakteristiske voksagtige, blågrønne farve.

Først beskrevet: 1839 af John Lindley som Brassavola glauca; 1918 overført til slægten Rhyncholaelia af Rudolf Schlechter.
Oprindelse / udbredelse:
Sydmexiko, Belize, Guatemala og Honduras.
Placering / habitat:
Epifytisk eller lejlighedsvis litofytisk i åbne bjergskove i højder fra 700 til 1.600 m. Arten foretrækker placeringer med udtalte sæsonbetingede tørkeperioder og høj lysintensitet.
Beskrivelse & bemærkninger:
Rhyncholaelia glauca er en kompakt voksende, sympodial orkidé med korte, spindelformede pseudobulber, der hver bærer et enkelt, meget kødstyndt og stift blad. Bladene har en markant gråblå (glaukos) farve. Arten danner normalt én enkelt, meget stor blomst per skud (op til 12 cm i diameter). Blomsterne har en fast, voksagtig tekstur, er normalt lysegrønne til cremehvide og har en stor, hjerteformet læbe, som i modsætning til søsterarten R. digbyana ikke er frynset. Om natten udsender blomsterne en intens, sødlig duft.
I dyrkning kræver den meget meget lys (lyst til sol) og fremragende luftcirkulation. På grund af dens krybende vækst og behovet for hurtigt at tørre ud mellem vandingsgangene anbefales montering på kork eller dyrkning i meget groft substrat (f.eks. fyrrebark) i gitterpotter. En køligere, tørrere hvileperiode om vinteren fremmer blomstringen om foråret.