Navn: Gongora aceras Dressler
Etymologi: Gongora = opkaldt til ære for Antonio Caballero y Góngora, en spansk biskop og vicekonge af Ny Granada; aceras = uden horn (græsk a- = uden, keras = horn — henviser til fraværet af hornagtige udvækster på læben).
Først beskrevet: 1971 af Robert Louis Dressler i Orquideología (6: 70).
Oprindelse / udbredelse: Ecuador og Colombia.
Vækststed / habitat: Epifytisk voksende i meget fugtige, varme-intermediære til fugtvarme tågeskove og regnskove i Andesbjergene i højder fra ca. 500 til 1.500 meter. Den koloniserer mosbeklædte træstammer og tykke hovedgrene i det skyggefulde undervegetation.
Beskrivelse & bemærkninger: Gongora aceras er en mellemstor til kraftig epifyt med kraftigt længdegribede, ægformede pseudobulber, der på toppen bærer to store, foldede, bredt lansettformede blade. Den lange, piskformede blomsterstand vokser stejlt nedad gennem substratet og frembringer talrige, omvendt siddende (resupineret) blomster. Blomsterne har en karakteristisk voksagtig-kødelig tekstur i gule til orange og rødbrune nuancer med fin punktuering. Det vigtigste kendetegn er læben, hvor de for andre Gongora-arter typiske laterale horn ved basen mangler. Blomsterne afgiver en intens, krydret duft.

I dyrkning kræver arten uundgåeligt pasning i trækurve eller hængekurve, så de nedhængende blomsterstande uhindret kan bryde ud. Den kræver hele året varme-intermediære forhold, skyggefulde til halvskyggefulde lysforhold og en meget høj luftfugtighed (over 70–80 %). Substratet (f.eks. medium fyrbark med lidt sphagnum-mos) bør holdes konstant fugtigt under den aktive vækstperiode og aldrig udtørre helt.