Navn: Embreea rodigasiana (Claes ex Cogn.) Dodson 
Synonym: Stanhopea rodigasiana Claes ex Cogn.
Etymologi:Embreea = opkaldt efter Alvin Embree, en amerikansk orkidékenner og støtte til neotropisk botanik; rodigasiana = opkaldt efter Émile Rodigas, en belgisk havejournalistikker og botaniker.

Først beskrevet: Oprindeligt beskrevet af Celestin Alfred Cogniaux i 1898 som Stanhopea rodigasiana; i 1980 overført til den monotypiske slægt Embreea af Calaway H. Dodson.
Oprindelse / udbredelse: Colombia og Ecuador.
Placering / habitat: Epifytisk voksende i meget fugtige, varme til kølige, intermediære tågeskove på de vestlige andeskrænter i højder fra ca. 400 til 1.500 meter. Den trives på skyggefulde træstammer ved hele året høje nedbørsmængder og høj luftfugtighed.
Beskrivelse & bemærkninger: Embreea rodigasiana er en usædvanlig slægtning til slægten Stanhopea. Den danner markante, kraftigt rillede, ægformede pseudobulber, hvoraf hver har et enkelt, stort, foldet blad. Den hængende blomsterstand vokser stejlt nedad gennem substratet og bærer en enkelt (sjældent to) spektakulær, kæmpeblomst med en diameter på op til 15–18 cm. De voksagtige blomster er cremefarvede til gullige med et tæt prikket purpurbrunt mønster og en meget komplekst formet, kødfuld læbe med hornagtige udløbere. De udsender en intens, gennemtrængende duft.

I dyrkning skal arten uundgåeligt passes i trækurve eller hængekurve, så den nedadgående blomsterstand uhindret kan vokse ud. Den kræver halvskygge, hele året intermediære til varme temperaturer og høj luftfugtighed (over 70–80 %). Substratet (f.eks. groft sphagnum eller en meget luftig barkblanding) bør holdes konstant fugtigt under den aktive vækstperiode, men må ikke stå vandmættet.