Navn: Dichaea laxa (Ruiz & Pav.) Poepp. & Endl.
Synonymer: Fernandezia laxa, Epithecia laxa, Dichaea maculata.
Etymologi: laxa betyder ”løs” eller ”bredt udbredt” og henviser til plantens vækstform.
Første beskrivelse: Arten blev beskrevet i 1794 som Fernandezia laxa af Ruiz & Pavón; i 1836 gav Poeppig & Endlicher den nuværende kombination.
Oprindelse / habitat: Ecuador og Peru samt andre områder i det vestlige Sydamerika, ca. 230–1250 m. Den vokser epifytisk i fugtige tropiske skove.
Beskrivelse & bemærkninger: Stor, hængende orkidé med forgrenede skud og læderagtige blade, der sidder to rækker ad gangen. De enkelte blomster sidder på korte, akselstående blomsterstande og dufter tidligt om morgenen. Hos os dyrkes den i lyst til halvskygge, ved høj luftfugtighed og god luftcirkulation. Vi dyrker den i tempererede til varme forhold, ca. 16–26 °C.