Navn: Dendrochilum cobbianum Rchb.f.

Synonymer: Platyclinis cobbiana (Rchb.f.) Hemsl.; Acoridium cobbianum (Rchb.f.) Rolfe

Etymologi: Slægtsnavnet Dendrochilum henviser til den trælevende livsform og den iøjnefaldende læbe. Epitheton cobbianum er til ære for Walter Cobb.

Først beskrevet: Heinrich Gustav Reichenbach, 1880.

Oprindelse/udbredelse: Filippinerne.

Standsted/levested: Epifytisk eller lejlighedsvis litofytisk i montane tåge- og mosskove, typisk mellem 1.200 og 2.400 m. Arten foretrækker høj luftfugtighed, god luftcirkulation og kølige til tempererede forhold på cirka 12–23 °C.

Beskrivelse og bemærkninger: Dendrochilum cobbianum danner med tiden kraftige tuer af konisk-ægformede pseudobulber, som hver især bærer et opretstående, læderagtigt blad. De lange, elegant nedhængende blomsterstande fremstår på den unge skud og kan bære talrige små, hvide til cremefarvede blomster med en gul til orangefarvet læbe. Duften beskrives ofte som sødlig. Under væksten holder vi et fint til medium, luftigt substrat jævnt fugtigt; i den mindre lysrige periode kan der vandes lidt mere sparsomt, uden at planten får lov at tørre ud i længere tid.