Navn: Bulbophyllum vaginatum (Lindl.) Rchb.f.
Synonymer: Cirrhopetalum vaginatum Lindl.; Phyllorkis vaginata (Lindl.) Kuntze.
Etymologi: vaginatum stammer fra det latinske vagina (skede/hylse) og henviser til de store, skedformede højblade ved basis af blomsterstanden.

Først beskrevet: Beskrevet i 1830 af John Lindley som Cirrhopetalum vaginatum; overført til slægten Bulbophyllum i 1864 af Heinrich Gustav Reichenbach.
Oprindelse / udbredelse:
Sydøstasien (Thailand, Malaysia, Indonesien, Borneo, Filippinerne).
Placering / habitat:
Epifytisk voksende i lavlandsregnskove og mangrover i højder fra havets overflade til ca. 600 m. Arten foretrækker varme forhold og findes ofte på mere eksponerede steder med god luftbevægelse.
Beskrivelse & bemærkninger:
Denne art tilhører sektionen Cirrhopetalum og er kendt for sine spektakulære, vifteformede blomsterstande. De gule til cremefarvede blomster har ekstremt forlængede laterale sepaller, der hænger ned som fine tråde og giver blomsterstanden et "hårligt" eller fintrådt udseende. Pseudobulberne er ægformede og vokser med regelmæssige mellemrum på et kraftigt rhizom.

I dyrkning kræver Bulbophyllum vaginatum varme temperaturer og høj luftfugtighed. På grund af den krybende vækst og de hængende blomsterstande er dyrkning på fastgjort kork eller i flade hængekurve ideel. Substratet bør holdes fugtigt under vækstperioden, hvor god dræning og luftcirkulation er uundværlig for at holde de følsomme rødder sunde.