Navn: Stanhopea embreei Dodson
Etymologi: Slægtenavnet Stanhopea er til ære for Philip Henry Stanhope, den fjerde jarl af Stanhope. Artsepitheton embreei er til minde om Alvin Embree.
Først beskrevet: Calaway H. Dodson, 1975.
Oprindelse/udbredelse: Vestlige Ecuador.
Standsted/levested: Epifytisk i fugtige bjergskove på de vestlige andesbjerge, cirka mellem 600 og 1.200 m. Den trives i halvskygge, høj luftfugtighed og intermediære temperaturer på cirka 15–25 °C.
Beskrivelse og bemærkninger: Stanhopea embreei danner rillede pseudobulber med ét stort blad hver. De store, voksagtige og intensivt duftende blomster fremstår på nedadgående blomsterstande og har lyse grundfarver med mørke tegninger på den komplekse læbe. Derfor dyrker vi planten i en åben kurv af trælameller eller tråd. Under væksten får den rigeligt med vand og svag gødning; efter at pseudobulberne er modnet, kan man vande lidt mere sparsomt.