Navn: Bulbophyllum retusiusculum Rchb.f.
Synonymer: Bulbophyllum oreonastes Rchb.f.; Cirrhopetalum retusiusculum (Rchb.f.) Hemsl.; Phyllorkis retusiuscula(Rchb.f.) Kuntze.
Etymologi: retusiusculum stammer fra det latinske retusus (indtrykt/stump) og henviser til formen af kronbladene eller læben, som fremstår let indskåret eller afrundet ved spidsen.
Først beskrevet: 1862 af Heinrich Gustav Reichenbach i „The Gardeners' Chronicle“.
Oprindelse / udbredelse:
Udbredt i Sydøstasien: Fra det østlige Himalaya over Myanmar, Thailand, Malaysia, Laos og Vietnam til Sydkina og Taiwan.
Placering / habitat:
Epifytisk i montane løv- og nåleskove i højder fra 500 til 2800 m. Den vokser ofte på mosbeklædte træstammer i områder med tydelige regn- og tørkeperioder.
Beskrivelse & bemærkninger:
Denne art tilhører sektionen Cirrhopetalum og danner ægformede pseudobulber på et krybende rhizom. Blomsterstanden er en skærm, hvor blomsterne er arrangeret vifteformet. De laterale bægerblade er forlængede og ofte sammenvoksede, hvilket skaber det typiske „Cirrhopetalum-look“. Farvepaletten spænder fra gul over orange til dyb purpurrød med mørkere striber.

I dyrkning er Bulbophyllum retusiusculum ret tilpasningsdygtig. Den foretrækker tempererede forhold, lyst, indirekte lys og meget god luftcirkulation. Under væksten bør planten vandes rigeligt, men om vinteren har den brug for en tydelig hvileperiode med reduceret vanding for at stimulere blomstring næste år. På grund af den krybende vækst anbefales dyrkning på en barkplade eller i flade skåle.