Navn: Hoya imbricata Decne.
Etymologi:
Slægtenavnet Hoya blev givet af Robert Brown til ære for den engelske gartner Thomas Hoy (ca. 1750–1822). Artenavnet imbricata stammer fra det latinske imbricatus ("tagstensformet overlappende") og beskriver bladenes karakteristiske vækstform, hvor de ligger tæt op ad underlaget.
Første beskrivelse:
Arten blev første gang videnskabeligt beskrevet af Joseph Decaisne i 1844 som Hoya imbricata.
Oprindelse / udbredelse:
Hoya imbricata er hjemmehørende i Sydøstasien og findes på Filippinerne, i Indonesien, Thailand og Malaysia samt på Ny Guinea. Den vokser i tropiske regnskove.
Placering / habitat:
Arten vokser epifytisk på træstammer i varme, fugtige skove. De flade blade ligger tæt op ad barken og danner et beskyttet hulrum mellem blad og stamme. Den foretrækker høj luftfugtighed, god luftcirkulation og lyst, filtreret lys.
Beskrivelse & bemærkninger:
Hoya imbricata er en af slægtens mest usædvanlige arter. Dens store, runde til let hjerteformede blade ligger fladt på træstammer eller korkplader og danner en naturlig lomme, hvor organisk materiale samler sig. Denne særlige vækstform adskiller den tydeligt fra næsten alle andre Hoya-arter. De cremefarvede til gullige blomster fremstår i kugleformede skærme og har en fint behåret, voksagtig overflade.

Til dyrkning egner planten sig særligt til korkbark eller plader af træbreg, hvor den kan udvikle sin typiske, tætliggende vækstform. Et luftigt miljø, høj luftfugtighed og regelmæssig vanding i vækstsæsonen fremmer en sund udvikling. Lyst, indirekte lys og temperaturer mellem 20 og 30 °C svarer til forholdene i dens naturlige levested.