Navn: Anthurium oxycarpum 'Giganteum', E.F.Poeppig & S.L.Endlicher.1845
Synonymer: Anthurium strictum, N.E.Br. ex Engl. 1879
Etymologi: oxy = spids
carpum = frugt
Oprindelse: Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Peru
Vækststed: epifytisk og litofytisk på østsiden af Andesbjergene, i fugtige og våde tropiske skove i højderne 100-300 m.
Bemærkninger: Ifølge den oprindelige beskrivelse dufter denne art af vanilje under blomstringen for at tiltrække den rette bestøver.
Eksemplaret, som Poeppig betegnede som typuseksemplar, blev indsamlet i Brasilien ved Ega (i dag Tefe), som ligger ved Rio Solimoes ved udmundingen af Rio Japura. Dette herbarium er i dag gået tabt, og på trods af grundige søgninger kunne der ikke findes nogen duplikater. Derfor betegnes en anden Poeppig-samling fra Yurimaguas i Peru, som Engler citerer i sin revision fra 1905, her som lectotypus. Det skal dog bemærkes, at der er tale om en enorm geografisk afstand.