Navn: Anthurium effusilobum Croat

Etymologi: Slægtens navn Anthurium stammer fra græsk anthos ("blomst") og oura ("hale"). Artenavnet effusilobum kombinerer betydningsmæssigt begreber for "udbredt" og "lap" og henviser til bladets form.

Først beskrevet: 2005 af Thomas B. Croat.

Oprindelse/udbredelse: Ecuador og Peru.

Placering/levested: Primært terrestrisk i meget fugtige, beskyttede skove på Andesbjergenes skråninger. Vi dyrker arten halvskygget ved ca. 18–26 °C, høj luftfugtighed og god luftcirkulation. Det humusholdige, grove og luftige vækstmedium bør holdes jævnt let fugtigt uden at være konstant gennemblødt.

Beskrivelse og bemærkninger: Anthurium effusilobum udvikler store, iøjnefaldende fligede blade og egner sig i takt med, at den vokser, som en imponerende solitærplante. Hos stiklinger kan bladproportionerne og fligedelingen i starten variere og blive tydeligere med øget alder. For en kraftig udvikling anbefaler vi konstant luftfugtighed og en beskyttet placering uden intensiv direkte sol.