Navn: Nephrolepis exaltata (L.) Schott
Synonymer: Polypodium exaltatum L.; Aspidium exaltatum (L.) Sw.; Nephrodium exaltatum (L.) R.Br.
Etymologi: Nephrolepis = nyreskjold (græsk nephros = nyre, lepis = skjold, henviser til det nyreformede indusium over sporsækkeerne); exaltata = højtlevende, ophøjet (latin).
Først beskrevet: Oprindeligt beskrevet af Carl von Linné i 1759 som Polypodium exaltatum; i 1834 overført til slægten Nephrolepis af Wilhelm Heinrich Schott.
Oprindelse / udbredelse: Tropiske og subtropiske regioner i Amerika (bl. a. Florida, Caribien, Mellemamerika og Sydamerika) samt dele af Afrika og Polynesien.
Placering / habitat: Terrestrisk på fugtige, humusrige skovbunde, i sumpe og på skyggefulde klipper samt ofte fakultativt epifytisk på palmetræsstammer i fugtige, varme, skyggefulde regnskovsområder i lavlandet.
Beskrivelse & bemærkninger: Nephrolepis exaltata (kendt som sværdbregne) er en robust, stedsegrøn bregne, der danner tætte tuer af korte rhizomer. Bladene er enkeltfjerdelte, sværdformede, hængende eller oprette og kan nå længder på over 1,5 meter. Småbladene er aflangt lansettformede, svagt bølgede til takkede i kanten og sidder tæt vekselvis på bladstilken. På undersiden findes de karakteristiske nyreformede sporsækkelejrer (sori).
I dyrkning har bregnen brug for en lys til halvskygget placering uden direkte, brændende middagssol. Den kræver et konstant let fugtigt, veldrænet og humusrigt substrat. Da arten reagerer følsomt på tør rumluft, er høj luftfugtighed (over 60 %) og hele året varme til varm-intermediære temperaturer (ideelt 18–24 °C) essentielle for sund vækst.